Mangler du finansiering til at få din gode idé eller dit produkt realiseret og kan du overbevise os om, at idéen er eller kan blive rentabel, er vi villige til at hjælpe dig helt eller delvist såvel med det økonomiske som det tekniske.
Forudsætningerne for finansiering er, at:
- Vi også synes, at din idé er god.
Hvis vi også mener, at dit produkt vil ende med succes og grundlaget iøvrigt er tilstede, er vi villige til at indgå en aftale med dig om en høj grad af finansiering. Finansieringen kan omfatte vor del af design, udvikling, produktion og lagerføring. Sikkerhed for finansieringen kan gives via sikkerhed i din virksomhed eller i produktet. Endelig vil det også være muligt at stille sikkerhed via ejerandel i din idé.
- Vi er delagtiggjort i design, udvikling og produktion. Vore udviklingsmedarbejdere bistår med design af dit produkt. Såfremt du allerede har en designer samarbejder vi gerne med ham. Vor hard- og softwaremedarbejdere udvikler og produktionsmodner din idé. Udviklingen kan imidlertid også ske i samarbejde med andre udviklingshuse, såfremt deres ekspertise er fordelagtig for projektet. Produktionen vil blive udført enten hos os i Værløse eller vore samarbejdspartnere i Polen eller i Fjernøsten.
Har du allerede fået din idé udviklet, men mangler en producent, der vil finansiere produktion og lager, er vi også villige til at vurdere en sådan mulighed.
- Produktet ligger inden for vort kompetanceområde.
For at opnå succes med dit produkt er det en selvfølge, at vi behersker de discipliner, der skal til for at gennemføre udviklingsopgaven. I visse situationer samarbejder vi med videncentre, som har den specialviden, der skal til for at komplementere vor viden.
- Markedsføring og finansiering heraf udføres af din virksomhed.
Da vor ekspertise er design, udvikling og produktion, koncentrerer vi os om dette. Markedsføring og salg overlader vi til dig selv.
Hvordan kommer vi igang?
Du ringer eller mailer til os for at få aftale om et møde, hvor vi gennemgår din idé eller dit produkt. De under mødet fremkomne idéer vil naturligvis være konfidentielle. Når vi har modtaget tilstrækkelige oplysninger vil vi bruge ca. 2 til 3 uger for at vurdere dit projekt, hvorefter vi vil give dig en tilbagemelding og et forslag til det videre forløb. Herefter skal vi aftale de kommercielle forhold, herunder finansieringsgrad og afvikling af finansieringen. Oftest vil finansieringen kunne afvikles over en forhøjet stykpris på produktionen alternativt med en månedlig ydelse.
Du er velkommen til at kontakte adm. dir. Carsten Svendsen. cbs@cb-svendsen.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.
Klik her for at se annoncen. |