Fjernaflæsning
CB Svendsens fjernaflæsningsafdeling skaber dels egne produkter under FA- og RF-systemerne, dels kommunikationsprodukter for målerproducenter og andre.
FA-systemet benyttes hos stor- og mellemforbrugere af energi og vand, hvor hyppig datalogning iht. EDIEL og høj stabil datakommunikation er et ønske/krav. De seneste FA-logger produkter er FA-40 (GPRS/GSM/SMS) og FA-47 (Ethernet/ intranet/internet). Begge superfleksible MEGA loggere med bl.a. 3 uafhængige logfunktioner, tilslutning af op til 17 serielle målere, 0(4)-20mA, fjernstyring, interfaceudvidelser via internt optionsmodul og meget andet. "Arbejdshestene" FA-20 og FA-27 forsætter uændret.
FA-systemet bruges bredt af danske forsyningsselskaber, som f.eks. DONG, EON, Københavns Energi, Aalborg Forsyning, Fredericia Fjernvarme og alle naturgasselskaberne. Industri- og handelsvirksomheder som LEGO, Post Danmark, Københavns Lufthavne m.fl., samt kommuner f.eks. Holstebro Kommune. FA-systemet understøttes af flere tredjeparts softwareproducenter, bl.a. DFF-EDB, EMT Nordic, EnergiData, KMD, Lukia, OmegaSofttech og Schneider Electric (tidligere TAC).
RF-systemet benyttes primært til småforbrugere af f.eks. fjernvarme, hvor en billig fjernaflæsning f.eks. på døgn-, uge- eller månedsbasis ønskes. RF-systemet er bygget op omkring en RF-5, der monteres ved siden af måleren og fortrådes til måleren. RF-5 er forsynet (230 eller 24Vac) fra elnettet. RF-5 kan indgå i et intelligent radiokæde-system styret af en intelligent koncentrator kaldet RFC, der dels på eget initiativ aflæser de enkelte RF-5 og dels selv dynamisk udnytter, at de enkelte RF-5 kan fungere som repetere for hinanden. RFC kommunikerer data hjem via GSM/GPRS og kan selv fortrådes til egen måler. Alternativt kan RF-5 aflæses via drive-by.
RF-systemet er målerfabrikant-uafhængig og kan aflæse alle typiske forbrugsmålere, som har en seriel- eller pulsudgang. RF-systemet benyttes bl.a. af Næstved, Ræhr, Hanstholm og Værløse Fjernvarme. RF-5 protokol benyttes også i tredjepartsprodukter fra f.eks. Enermet og L+G. |